Fordele

Biomasse er et begreb, der dækker over mange forskellige typer brændsel. Dermed kan brændslet ofte sources lokalt, hvilket medvirker til at reducere det samlede klimaaftryk og fastholde lokale arbejdspladser. Euro Therm kan tilbyde den rigtige løsning til et bredt udvalg at biomassetyper herunder:

Flis
Et ukompliceret brændsel, der typisk stammer fra grene og toppe fra høstet produktionstræ, træer med fejl fra naturens side eller efter stormfald, træfældning ved byggemodning, vejanlæg m.m. Flis findes med et bredt fugtspænd fra tør flis til frisk skovflis med et fugtindhold på op til 60%.

Halm
Et billigt brændsel med en høj brændværdi, og samtidig et brændsel der normalt findes tilgængeligt i lokalområdet. Et mere kompliceret brændsel end flis pga. krav til oprivning af halmen før forbrænding og pga. halmens kemiske sammensætning.

Træpiller
Et meget homogent brændsel med lavt fugtindhold og høj brændværdi.

Alternative brændsler
I stadig stigende grad anvendes alternative brændsler, som pga. deres pris, tilgængelighed eller egenskaber erstatter eller supplerer ovennævnte typer. Eksempler herpå er have-/parkaffald, miscanthus, spåner/savsmuld, kornafrens m.m.

Biomasse er et let tilgængeligt brændsel som typisk stammer fra lokalområdet. Brændslet er CO2-neutralt, idet mængden af CO2, der frigives ved forbrænding svarer til den mængde CO2 biomassen optog i vækstfasen. Derfor er brændslet ikke afgiftbelagt, og et biomasseanlæg giver meget lave produktionsomkostninger.

Ved anvendelse af fugtigt brændsel vil et kedelanlægs virkningsgrad ofte ligge i underkanten af 90%, mens man med tørt brændsel kan nå virkningsgrader over 90%. Afhængigt af den aktuelle returtemperatur til anlægget, vil man kunne øge virkningsgraden yderligere ved at kondensere fugten i røggassen. Denne mulighed bliver mere attraktiv jo højere brændselsfugten er og jo lavere returtemperaturen er.

I kombination med en absorptions- eller mekanisk varmepumpe kan der opnås virkningsgrader på >125%.

De fleste værker søger at have et bredt produktionsmix med en kombination af grønne løsninger herunder varmepumper, solvarme, elkedler og biomasse. Varmepumpen vinder frem som grundlast-varmekilde, men i kolde perioder kan varmepumpen ofte ikke levere den nødvendige effekt og fremløbstemperatur, ligesom virkningsgraden reduceres betydeligt. Med en biomassekedel i produktionsmixet kan dette problem imødegås på en prisbillig og grøn måde.

Med en stadigt stigende produktion af grøn strøm opstår et behov for at udnytte denne energi optimalt, og her udgør fjernvarmenettet en oplagt mulighed. Ved i stigende grad at elektrificere varmeproduktionen med varmepumper kan den grønne strøm udnyttes til grundlast varmeproduktion. Elkedler byder sig til som spidslastkedler og til at udnytte perioder, hvor strømmen har en lav eller ligefrem negativ pris. Samtidig giver elkedlernes mulighed for hurtig regulering grundlag for at balancere elnettet, når strømproduktionen er større end det umiddelbare. I kombination med en akkumuleringstank øges fleksibiliteten i den el-baserede varmeproduktion.

Varmepumper findes grundlæggende som el- og/eller gasdrevne mekaniske varmepumper eller som absorptionsvarmepumper.

Den mekaniske varmepumpes primære fordel er, at den er uafhængig af driften af evt. øvrigt produktionsudstyr. Til gengæld drives den af el eller gas med de dermed forbundne omkostninger.

En absorptionsvarmepumpe drives af energi fra f.eks. en biomassekedel, og derfor kræves samdrift mellem kedel og varmepumpe. Til gengæld ”lånes” drivenergien til generatoren kun fra biomassekedlen, idet den ”afleveres tilbage” i absorber-/kondensator-delen ved et lavere temperaturniveau. Dermed er absorptionsvarmepumpens energiforbrug i princippet kun den energi, der anvendes til de pumper, der cirkulerer medierne for drivenergi og energioptager (fordamper).

Når der tales om varmepumper, tænker de fleste på udeluftvarmepumper, der via en række energioptagere henter energien ud af den omgivende luft og løfter den til et højere temperaturniveau for f.eks. fjernvarmevand. Varmepumper kan dog meget mere end det. Udeluftvarmepumper kan ofte kombineres med røggaskondensering på biomassekedler, med sænkning af returtemperatur til et solvarmeanlæg eller varmegenvinding fra rum med stor varmebelastning – mulighederne er utallige.

Elkedler opdeles typisk i 2 kedeltyper – en elpatronkedel og en elektrodekedel.

El-patronkedlen er en lavspændingskedel med en tilslutningsspænding på 400 eller 690 V og med en ydelse varierende fra få kW og op til 6 MW. El-patronkedler har en trinvis effektregulering, som sker med øjeblikkelig virkning.

Elektrodekedlen er en højspændingskedel med en tilslutningsspænding på 10-15 kV og med en ydelse, der varierer fra nogle få MW til omkring 60 MW. Elektrodekedlers effekt reguleres enten ved at regulere strømmens vej gennem vandet eller ved at variere vandniveauet mellem elektroderne. Effektreguleringen er betydeligt langsommere end på elpatronkedlen.

Som for-udskiller af partikler forud for den egentlige røggasrensning, kan man vælge at indsætte en cyklon. For øget effektivitet vælges ofte en multicyklon bestående at flere små cykloner.

Cyklonen fungerer samtidig som gnistfang, hvilket er særligt vigtigt, hvis der anvendes et posefilter til den efterfølgende røggasrensning.

Posefilteret kan principielt anvendes til alle typer brændsler, men anvendes typisk til tørre brændsler som halm, træpiller og tilsvarende, idet poserne skal coates for at kunne håndtere mere vådt brændsel.

Posefilteret har en meget høj udskildningsgrad, og leveres med poser i en kvalitet tilpasset de aktuelle brændsels- og temperaturkrav.

ESP’en eller elektrofilteret anvendes typisk til flis og andre træbasserede brændsler, idet der kan opleves belægninger i ESP’en fra brændsler som f.eks. halm. Disse belægninger kan være svære at fjerne med bankeværket, og dermed reduceres ESP’ens effekt kraftigt.

Til flisanlæg er ESP’en derimod et oplagt alternativ til posefilteret, idet trykfaldet er væsentligt mindre, hvilket giver sig udslag i mindre elforbrug på røggassugeren. Samtidig er vedligeholdet betydeligt mindre, idet der ikke er poser, der skal skiftes.

ESP’en er det oplagte valg til eftermontering på eksisterende anlæg, der skal overholde skærpede emissionskrav fra 2025.

Røggaskondensering anvendes typisk til at øge effekt og virkningsgrad på anlæg, der anvender et relativt fugtigt brændsel, og hvor returtemperaturen er relativt lav.

Ved kondensering af røggassen reduceres partikelemissionen også. Dog skal man være opmærksom på, at der i kondenseret røggas optræder salte, der tælles med som partikler ved emissionsmålinger.

Dermed er røggaskondensering fremadrettet primært relevant for anlæg udstyret med ESP.